En succesfuld digital transformation i en virksomhed er svær at gennemføre med succes uden de rigtige personer med de nødvendige faglige eller ledelsesmæssige kompetencer. Teknologier og nye forretnings modeller bliver hurtigt råvarer, der er tilgængelige for alle virksomheder. Hvad der gør forskellen mellem vindere og tabere er evnen til at identificere, rekruttere og beholde det digitale talent, der får teknologien til at arbejde – og bruger den til at udvikle nye ideer og skaber nye forretnings muligheder.
De spørgsmål, der hurtigt melder sig er: Hvem er de nye digitale medarbejdere, som organisationen har brug for? Hvordan ser profilen på disse medarbejdere ud? Hvor finder vi disse profiler? Skal vi til udlandet for at finde specialister til f.eks. Robotics industrien eller Drone industrien? Hvordan kan de digitale talenter blive engageret, rekrutteret og fastholdt?
For ledelse og medarbejdere kan betydningen af denne overgang være lige så markant som den industrielle automatisering var for fremstillings virksomhederne. I flere virksomheder har vi hjulpet med at finde ledere og specialister til nye teams, der har til opgave at facilitere transformationen af koncernens finansprocesser og øge graden af automatisering i de meget rutineprægede processer som f.eks. Procure-to-Pay, Order-to-Cash og Record-to-Report. Opgaver, der i mange virksomheder er lagt i de velkendte Shared Service Centre, men som udmærket kan automatiseres ved brug af bedre ERP-systemer og indbyggede robotter i proces-flow’et.
Måske er det vejen til at hjemtage de opgaver, som mange virksomheder gennem de seneste 10-20 år har flyttet til udlandet, men som nu kan erstattes af nye teknologiske muligheder, styret af veluddannede danske medarbejdere, i Danmark?
Virksomhederne har i dag masser af talent og kompetencer at byde ind med. Spørgsmålet er, hvilke nye færdigheder har de nuværende ledere og medarbejdere brug for, hvis de skal kunne holde trit med den digitale transformation og udvikling?