Blog

Picture of Ole Stiig Petersen

Ole Stiig Petersen

MANGEL PÅ RESSOURCER HER OG NU?

Midlertidig ledelseskapacitet – en Interim Manager – på lejebasis er en mulighed.

Mange virksomheder er  tilbageholdende med at fastansætte ledere og specialister, på trods af, at der er behov for ekstra ressourcer til at klare de aktuelle opgaver i såvel drift som på projekter. Løsningen kan her være tilførsel af midlertidige ressourcer, det vil sige en interim manager eller interim specialist. Jeg vil her opridse nogle fordele ved det:

1. Det er fleksibelt

Det er hurtigt og effektivt, og virksomheden er kun bundet til den aftalte periode. Fra første kontakt til den anviste person kan starte på opgaven, går der typisk kun nogle få dage. Kontrakten kan opsiges med meget kort varsel, virksomheden er kun forpligtet til at betale for de dage, hvor den anviste ressource har arbejdet for virksomheden, dog minimum en måned.

En Interim Manager er en erfaren top- eller mellemleder, der kan indtræde på ledelsesniveau i typisk 3-9 måneder på lejebasis. Enten som alternativ til den eksisterende ledelsesposition eller som supplement til den daglige ledelse for området, og levere handlekraft uden emotionelle begrænsninger.

2. Ekstra kompetencer tilføres

En velkvalificeret person med de rette faglige, personlige og ledelsesmæssige kompetencer kan bidrage med viden og erfaringer fra andre og lignende situationer og opgaver, og ofte med ’et ekstra gear’. Som regel er interim manageren overkvalificeret til den aktuelle stilling, og det er helt bevidst. Interim manageren indtræder direkte i virksomhedens organisation, får tildelt ledelses- og beslutningskompetence, leder og gennemfører ‘hands-on’ opgaver i samspil med medarbejderne og rapporterer til virksomhedens direktion eller bestyrelse.

3. Det er omkostningseffektivt

En interim leder eller specialist er ikke en del af den faste stab og dermed heller ikke en del af personale budgettet og det såkaldte ’head-count’, der ofte er en kritisk nøgleparameter i mange virksomheder.

Udgifterne til interim manageren afhænger af dennes kvalifikationer og eget krav til honorar for den aktuelle opgave, og tidshorisonten for engagementet.

En tommelfingerregel er, at virksomheden skal regne med en total omkostning på 40-50 % mere end den bruttoløn, som personen skulle have som fastansat i virksomheden. Husk på, at virksomheden slipper jo for at betale feriepenge, pensionsbidrag, ATP mm. for den pågældende person. Det skal personen selv sørge for. Honorar til Lisberg er indregnet i den nævnte merudgift.

4. Situationer hvor virksomheden med fordel kan vælge en Interim Manager

I en pludselig opstået krisesituation, som kræver omgående indsats af ekstra ledelsesressourcer på top-eller mellemlederniveau.

I en vækst- eller reorganiseringssituation, hvor der opstår behov for varetagelse af ledelsespositioner indtil den fremtidige organisationsstruktur er på plads.

Ved gennemførelse af et specifikt udviklingsprogram i virksomheden, herunder ledelse af konkrete projektopgaver.

I situationer hvor den nuværende leder sygemeldes eller midlertidigt skal varetage andre ledelsesopgaver.

Når virksomheden står over for en turn-around situation, eller når den siddende ledelse har behov for supplerende specialistkompetence, kan en Interim Manager være den ekstra ressource, som kan sættes på opgaven med kort varsel.

Interim løsningen giver stor grad af objektivitet og uafhængighed i valg af løsningsmodeller, da der ikke er emotionelle bånd eller personlige interesser for karriereudvikling, som skal plejes. Interim Manageren er fuldstændig fritaget for personlige relationer til andre ledere eller ansatte i virksomheden. Løbende kommunikation mellem virksomheden, Interim Manager og Lisberg skal sikre resultater og målopfyldelse af de på forhånd opsatte mål. Derfor vil Lisberg under hele kontraktforløbet være i dialog med de involverede parter. Vi følger udviklingen, holder statusmøder og evaluerer forløbet sammen med dig, når Interim Manageren har løst opgaven.

Ring til mig for en nærmere snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at finde de rette ressourcer til din virksomhed.

Ole Stiig Petersen, Founder & CEO

Lisberg Management

3092 7120

DEL GERNE OPSLAGET !

Andre indlæg