Blog

Ole Stiig Petersen

Ole Stiig Petersen

Nye teknologier skaber nye ledelsesformer

Det digitale rum har revolutioneret, hvordan vi kommunikerer, og hvordan ’fremtidsklare’ ledere udnytter dette til at gøre intern og ekstern kommunikation flydende og gennemsigtig ved at forbinde direkte med slutkunder og ved at fremme videndeling.

Der er ingen løsning på effektiv, ’fremtidsklar’ lederskab, men mange af de bedste ledere har evnen til at tiltrække de lyseste hoveder til deres virksomhed og lade det bedste talent blomstre ved at skabe et miljø, der accepterer fejl og fremmer risikovillighed som en del af innovationen og forretningsudviklingen.

Fremtidsklare ledere er parate til hurtigt at genopfinde deres organisationer ved at lære at tænke anderledes. Det digitaliserede samfund kræver, at virksomhederne både kan motivere folk, der har mange valgmuligheder i livet, og navigerer hurtigt og fleksibelt gennem en hastigt foranderlig virkelighed, og samtidig kan mobilisere enorme koordinerende kræfter til at vinde de store slag, der er værd at kæmpe for, f.eks. om at skabe netværkseffekter.

Tænk lidt over, hvor hurtigt virksomheder som Uber og Airbnb blev succesfulde. Det var digitalisering og netværkseffekten, der bar dem frem til succes på meget kort tid. Det var behovet for mere fleksible transportløsninger (delebil), billigere og mere fleksible (ferie) boliger og mennesker, lokalt og globalt, der blev koblet sammen via intelligent software og netværkseffekten på internettet og de sociale medier.

Hvad gør du som leder?

Skab en kultur, der kan tiltrække talenter og find de talenter, du har brug for, ved at skabe en attraktiv og meningsfuld og værdibaseret virksomhedskultur, som kandidater med de rigtige kompetencer stræber efter.

Omgiv dig med viden og anerkend, at du ikke ved, hvad du ikke ved, og samarbejd med eksperter, der har den specifikke ekspertise, du mangler.

Dyrk en iværksættertankegang og opmuntrer til innovation og iværksætter trang ved at belønne nye ideer, men også acceptere fejl og fiaskoer som en værdifuld læringsmulighed.

Byg digitale platforme for at forbedre kommunikationen, effektivisere interne processer og genopfinde og forbedre kundeoplevelsen.

Omfavn den voksende kompleksitet, fordi fremtidens kompleksiteter kræver innovative løsninger og smidig ledelse for at foregribe udfordringer og udnytte nye muligheder.

Værdibaseret ledelse og netværksledelse bliver mere og mere vigtigt i en verden, hvor kunder og samarbejdspartnere kræver efterlevelse af ’codes of conduct’, og at det kommunikeres effektivt, internt som eksternt. Kunder, samarbejdspartnere, myndigheder og personalet som helhed stiller øgede krav om ansvarlighed fra virksomhedernes side. Vi ser allerede nu, at der er en stigende forventning om, at ledelsen handler ansvarligt i forhold til klima og miljø, at virksomheden behandler sine kunder og medarbejdernes personlige oplysninger ansvarligt (GDPR), og at ledelsen er forberedt på eventuelle økonomiske kriser som følge af Brexit, handelskrig, cyber-angreb  eller andet alvorligt. Delegering, involvering og inkludering er nøgleord i den sammenhæng.

Summen er, at virksomheden får sin agilitet og kreativitet indarbejdet i organisationen, og at ledelsen får frigjort tid til det, den bør være bedst til, nemlig det intuitive og menneskelige, dvs. arbejde med visioner og strategisk innovation, vurdering af fremtidsscenarier, kommunikation med omverdenen og kunderne samt sikring af, at virksomhedens handlinger afspejler dens værdier.

DEL GERNE OPSLAGET !

Andre indlæg