BUSINESS CONTROLLER
LUKKET FOR ANSØGNINGER
Begravelse Danmark er ejet af Begravelseskassen Danmark, som er en medlemsejet forening, der siden 1881 har arbejdet for en værdig afsked med livet. Begravelse Danmark har 25 lokale begravelsesforretninger over hele Danmark samt en online forretning, som drives fra hovedkontoret i Brøndby.
Det er landets største begravelsesforretning og med den største forretning på internettet.
Begravelse Danmark søger en analytisk og forretningsorienteret talknuser, som evner at kommunikere og forenkle komplekse økonomiske problemstillinger og analyser. Vi forestiller os, at du er god til at finde hullerne i osten, men samtidig kan bevare overblikket og ser muligheder frem for begrænsninger.
Dit primære værktøj er din logiske tankegang, avanceret Excel (Pivot) og BI.
Dine opgaver bliver overordnet følgende:
- Validere, konsolidere og udarbejde månedsrapporteringen
- Gennemføre performance overviews
- Indgår som del af ledergruppen
- Projektstyring/Lønstyring i LessorLøn
- Ad hoc opgaver for CEO’en, som også er din nærmeste leder
- Personaleledelse af 3 dedikerede medarbejdere
- System- og procesansvarlig for LessorLøn og MS Dynamics NAV
- Drive budgetfasen og -opfølgningen
Du har en akademisk uddannelse, solid controllererfaring og en lyst til at få det fulde ansvar for økonomi og regnskab i virksomheden. Du er effektiv og drives af udfordringer og resultater. I Begravelse Danmark brænder vi for at gøre afskeden til noget særligt – men vi ønsker naturligvis også at forblive de bedste og største. Dine samarbejdsevner er altafgørende, da din primære opgave er at gå forrest som økonom og i udviklingen af økonomistyringen i vores nyfusionerede virksomhed.
Vi har brug for en kollega, som er nøjagtig og skaber resultater – igen og igen:
- udviklende og up-to-date ift. BI og arbejder med effektive processer og systemer
- udfordrende, målrettet, viljestærk og ambitiøs i dit arbejde
- teamplayer, som går forrest med at optimere virksomhedens indtjening
- proaktiv og sætter retning for fremtidens økonomistyring i virksomheden
- analyserende og med styr på både overblik og detaljen
Da hverdagen til tider er hektisk og med mange bolde i luften, er det vigtigt, at du er en afslutter samt optimistisk af sind og ikke mindst har et stort drive og overskud.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke på markedsniveau, faglige og sociale aktiviteter samt et konstruktivt og godt samarbejde i en virksomhed i vækst. Vi samarbejder med Lisberg Management om at få dig om bord, og startdatoen er ideelt set 1. april 2021. Arbejdstiden er fuldtids med fleksibel arbejdstid.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mie Liv Hansen, Partner i Lisberg Management på mail mie@lisbergmanagement.com eller telefon 3030 4996.
Du kan søge om at komme i betragtning til denne spændende stilling ved at klikke på SØG STILLING
Vi glæder os til at høre fra dig