Blog

Picture of Ole Stiig Petersen

Ole Stiig Petersen

Cybertruslen hænger over os alle

Lisberg Management indgår samarbejde med Rasmus Theede, der er en af Danmarks fremmeste og meste erfarne cybersikkerhedsrådgivere, om rekruttering af cyberprofiler til danske virksomheder, myndigheder og organisationer.

Rasmus Theede

Rasmus er tidligere formand for Rådet for Digital Sikkerhed, og kommer senest fra en stilling som Special Advisor i Forsvarsministeriet, med fokus på cyber- og informationssikkerhed.

Rasmus Theede har mange års erfaring som CISO i bl.a. KMD og Mærsk, og kender derfor i høj grad til de udfordringer virksomhederne står med i praksis. Rasmus Theede er i dag partner i Mitigating.dk, der rådgiver virksomheder og myndigheder i håndtering af cybersikkerhed. 

Konsekvenserne af cybertruslen bliver større

Cyberkriminalitet og cyberspionage udgør alvorlige trusler mod det danske samfund og danske virksomheder, men de kommer forskelligt til udtryk og har forskellige konsekvenser, som sandsynligvis vil blive mere alvorlige i fremtiden. Myndighederne vurderer, at truslerne fra cyberspionage og cyberkriminalitet er på det højeste nivea nogensinde.

Den fortsatte teknologiske udvikling og digitalisering øger vores samfunds og virksomheders sårbarhed over for cyberangreb. Den øgede sammensmeltning af det digitale og fysiske domæne betyder, at konsekvenserne af succesfulde cyberangreb fra både stater og kriminelle sandsynligvis vil blive mere alvorlige og mere omfattende.

Ud over den øgede digitalisering bidrager andre teknologiske tendenser også til, at nye sårbarheder opstår i et endnu højere tempo end tidligere. Sådanne tendenser er f.eks. øget kompleksitet i it-netværk, et stigende antal enheder, der kobles til internettet, og stadig mere komplekse leverandørkæder.

Ole Stiig Petersen, CEO & Founder, Lisberg Management

Både cyberkriminelle netværk og statsstøttede hackere er i dag ressourcestærke aktører, og de vil fortsat udvikle deres kapaciteter i fremtiden, og dermed være i stand til at rette alvorlige angreb mod privatpersoner, virksomheder og myndigheder i Danmark. 

Vores mission er at medvirke til at forbedre virksomheders cybersikkerhed

Vi vil kombinere vores mangeårige erfaring med it og digitalisering og dybe forretningsindsigt med solid viden om praktisk og handlingsorienteret cyber- og informationssikkerhed. Ole Stiig har en baggrund som CTO, it-arkitekt, projekleder og udvikler af større ERP-løsninger, og har – som headhunter – i mange år hjulpet danske virksomheder med at rekruttere ledere og specialister inden for it-området, herunder cybersikkerheds området.

Mit første bekendtskab med Rasmus Theede fik jeg i 2013, hvor jeg headhuntede ham til en stiling som CISO i KMD. For nogle få år siden fik jeg til opgave at rekruttere en CISO til Forsvarsministeriet, og i den forbindelse allierede jeg mig med Rasmus som fagekspert for at få tilført den nødvendige indsigt i området, og dermed sikre en succesfuld løsning af opgaven, hvilket også lykkedes.

Markedet for CISO’er og cybersikkerheds eksperter er relativt begrænset, så derfor er indsigt i området meget vigtigt for at kunne levere egnede kandidater til de virksomheder, der efterspørger de stærkt efterspurgte profiler. 

Rasmus Theede har i mange år stået i spidsen for praktisk håndtering af cyber- og informationssikkerhed samt certificering efter ISO27001. Sammen kan vi medvirke til at styrke virksomhedernes cybersikkerheds teams, enten ved rekruttering af nye ledere og medarbejdere til cybersikkerheds området, eller ved træning og uddannelse af nuværende ledere og medarbejdere, der arbejder med cybersikkerhed.

 
 
Fundamental informationssikkerhed

“Der er ingen grund til at købe en masse teknologi hvis ikke du sørger for at skifte dine passwords. Min erfaring er desuden, at langt de fleste angreb vi ser, har ikke noget med avanceret teknologi at gøre.”  – Rasmus Theede 

 

Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan styrke jeres cyber- og informations sikkerhed.

Ole Stiig Petersen      3092 7120   osp@lisbergmanagement.com
Rasmus Theede         2990 8030  rasmus@theedeconsult.dk

DEL GERNE OPSLAGET !

Andre indlæg